Tysklandsturen 2020

2020-08-28 07:00

Glæd Jer, lidt luksus har vi vel fortjent. Turen i 2020 (28. august til den 30. august) går til Prüser´s Gashof i 27367 Hellwege, https://www.pruesers-gasthof.de/. Det er en Gasthof med swimmingpool, og Biergarten. Stedet ligger ca. 40 km øst for Bremen, og ca. 430 km fra Ringkøbing. Som sædvanlig er det først til mølle princippet, og tilmelding sker til poulmansgaard@gmail.com.

 

Lørdagsturen går til Schuppen Eins, i Bremen, https://schuppeneins.de/ , som er et sted for ”nørder” med benzin i blodet. Der er løbende skiftende udstilling af mange forskellige køretøjer. Det er lige før, der er så meget, at det ”kræver en overnatning”. Entré er gratis!! Der er mulighed for at spise frokost på området.

Ruten for fredag og lørdag bliver senere lagt ind på hjemmesiden. Jeg kan på nuværende tidspunkt røbe at turen går gennem Skærbæk, og jeg vil igen spørge Bager Andreasen, og de vil have ”Biker morgenmad” klar til os. Der vil være pitstop i Glückstadt, hvor der er plads til, alle kan spise frokost. Vi skal med færgen over Elben, og husk på motorcykel må man køre foran bilerne. Husk Euro og rødt kort.

 

Pris pr. person i enkeltværelse  kr.  1.320,00 (incl. halvpension)

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 1.100,00 (incl. halvpension)

 

Indbetalingen skal være foretaget senest 15. januar 2020, Men må ikke foretages før 2. januar 2020, af hensyn til kassereren.

En god idé er at sætte det til betaling på homebanking nu, til betaling 15. januar, så glemmer du det ikke. Husk navn og Tysklandtur.

Websponsor:

Kontakt

Klubaftener om vinteren:
Medborgerhuset,
Herningvej 7 A
6950 Ringkøbing.
Alle torsdage i lige uger, kl. 19.00.
Fjord MC Klubbens konto: 7670-2825045
fjordmc6950@gmail.com